Kære varmekunde hav tålmodighed med os i uge 40 og 41

1. oktober 2021

Kære varmekunde: Hav tålmodighed med os i uge 40 og 41

Vi forbereder os på den kolde tid

Inden den kolde tid for alvor sætter i ind, er der lige et par ting, der skal klares her i Hedensted Fjernvarme.

Det betyder, at vi desværre har brug for at lukke for varmen af to omgange. Første nedlukning er planlagt til tirsdag 5. oktober kl. 08.00-18.00.

Anden nedlukning, som er den mest komplicerede er planlagt til mandag 11. oktober kl. 08.00-18.00. Vi sender SMS besked ud om lukningen til alle i området.

Vi vil gøre alt for, at det generer vores varmekunder mindst muligt.

Hvorfor lukker vi for varmen – hvad er det, der skal ske?

Vi skal have udskiftet to meget vigtige pumper, der sender varmen ud her fra værket på Løsningvej. De nye pumper er ankommet, så vi endelig kan komme i gang.

De to nye pumper er større og mere energivenlige end de eksisterende. Det betyder at vi fremadrettet kan pumpe mere varme ud, uden at energiforbruget til udpumpningen bliver større. Herved sikres vores nuværende og kommende varmekunder tilstrækkelig varmeforsyning.

Flot ser den ud - En af de nye pumper.
To pumper klar til montering.

Samtidig med monteringen af de nye pumper ombygges der på værket. Formålet med ombygningen er at mindske varmetabet i forbindelse med produktionen. Med den nuværende installation, afgives varmen fra værket til ledningsnettet via en såkaldt veksler, se billedet herunder.

Princippet i en veksler ses på billedet til venstre: Det varme (røde) vand opvarmes på værket. I et lukket rørsystem afgives varmen til det kolde vand (blå) som herved opvarmes inden det pumpes ud til varmekunderne.  På billedet til højre ses den ene af de to vekslere på Løsningvej som skal fjernes.

I veksleren sker der et varmetab. Derfor fjerner vi nu vores to vekslere og pumper direkte ud til varmekunderne. Herved får vi en bedre udnyttelse af vores varmekilder som er:

  • VP-Syd på Overholmvej 6
  • Solen på Vesterbyvej 4
  • Gaskedlerne på Løsningvej 26
  • april 2022: en ny el-kedel

 

Vi takker på forhånd for jeres forståelse i byggeprocessen.