Informationsmøder vedr. tilslutning i kampagne-området

Tak til mere end 130 deltagere ved informationsmøderne om konvertering fra olie og gas til fjernvarme.

Møderne foregik over 3 eftermiddage/aftener  fra d. 8.-10. juni, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. På møderne blev der fortalt lidt om Hedensted Fjernvarme, og en del om Gratis-Kampagnen med de muligheder den giver for husejerne i områderne ved Parallelvej, Årupparken og Skoleområdet. Ved infomødernes afslutning var der mulighed for at se på forskellige modeller af fjernvarmeanlæg og målerskabene som opsættes hos den enkelte husejer. Endelig kunne deltagerne skrive sig på en liste for et besøg af fjernvarmen, med mulighed for at høre mere om tilslutning til fjernvarme til netop deres hus.

Se slides fra informationsmøderne her.

Se hvor mange, der har tilmeldt sig fjernvarme her.

Vi gentager informationsmøderne til september, hvor de husejere i kampagneområdet, der ikke var til stede ved juni-møderne får en invitation.

Husk, at hvis du har spørgsmål til tilslutning, kan du altid kontakte os på:

Telefon: 7589 1012
E-mail: admin@hendested-fjernvarme.dk

 

 

Hedensted Fjernvarme informerede om konvertering ved Årupvængets generalforsamling

Tirsdag aften d. 29. juni deltog Hedensted Fjernvarme ved Årupvængets generalforsamling.

Mere end 30 husejere deltog, kunne derfor høre en halv times information om konvertering fra olie eller gas til fjernvarme.

Slides fra denne aften vedr. fjernvarme finder du her.