Ny driftsansvarlig i Hedensted Fjernvarme – velkommen til Karsten

8. februar 2021

Ny driftsansvarlig i Hedensted Fjernvarme – velkommen til Karsten

Vi glæder os rigtig meget til at byde Karsten Solsø Tiedemann velkommen i Hedensted Fjernvarme d. 1. marts 2021.

Karsten får som driftsansvarlig ansvaret for at den daglige drift og vedligeholdelse af alle vore anlæg både i produktionen og på ledningsanlæggene. Endvidere skal han være projektleder på i gangværende og kommende projekter.

Karsten kommer fra en stilling som serviceleder, hvor han har stået for den daglige ledelse af værkstedet med planlægning af opgaver for 6 teknikere. Det har været opgaver indenfor det elektromekaniske ved pumpestationer, elmotorer og gearreparationer.

Kundekredsen er både private og større kunder indenfor fjernvarmesektoren. Karsten er godt inde i fjernvarmelovgivningen, idet hans bachelor projekt omhandlede grundbeløbets indflydelse på decentrale kraftvarmeværker.

Karsten er uddannet elektromekaniker og maskinmester, han er 34 år og bor med sin familie i Ørum.

Der kommer mere om Karsten i et kommende Nyhedsbrev.

Vi kan oplyse at der var 25 ansøgere til stillingen, hvor 4 velkvalificerede ansøgere var til samtale.