Skal vi sørge for, at dit fjernvarmeanlæg altid virker?

Vælg abonnementsordningen, når du skifter til fjernvarme.

Vi holder din fjernvarmeunit i topform!

Med abonnementsordning sørger vi for at installere et moderne fjernvarmeanlæg – uden besvær.

Vi står for alt det praktiske, og du betaler via varmeregningen et fast beløb hver måned, der dækker alle udgifter til dit nye anlæg. Lige fra installation til vedligeholdelse og udskiftning, når det engang er udtjent.

Tilmeld dig abonnementsordningen, når du tilmelder dig fjernvarme.

 

Abonnementsordningen tilbydes vores private kunder. Læs mere om vores tilbud til erhverv her.

En ny fjernvarmeunit fylder ikke mere end et 60'er overskab.

Det bliver ikke meget nemmere

Kontakt os, hvis der opstår problemer

Vi ejer og vedligeholder enheden, så du kan slappe af og nyde den behagelige varme i dit hjem.

Det er dit ansvar at holde øje med fjernvarmeunitten og bruge den rigtigt. Hvis der opstår problemer, skal du blot give os besked, og vi vil være på sagen inden for vores åbningstider.

Og hvis uheldet er ude og der opstår en akut fejl, kan du altid kontakte vores døgnvagt, der vil tage sig af situationen.

Så du kan være sikker på, at vi altid er klar til at hjælpe dig med at holde varmen - uanset tidspunktet!

Hvis vi har brug for at få adgang til din ejendom for at vedligeholde fjernvarmeunitten, vil vi selvfølgelig sørge for at vise vores legitimation og give dig besked på forhånd.

 

Løbetid og opsigelse

Vi tilbyder en fleksibel og langvarig abonnementsordning, som giver dig tryghed og stabilitet i din varmeforsyning.

Derfor er abonnementsordningen ikke tidsbegrænset og løber indtil den opsiges af dig som ejer eller af os som fjernvarmeselskab.

Du kan opsige abonnementsordningen med et kvartals varsel fra udgangen af et kvartal.

Sådan installeres den nye fjernvarmeunit

  1. Vi aftaler, hvor fjernvarmeunitten vil blive monteret inden opsætning. Placering skal være i umiddelbar nærhed
    af eksisterende installationer og maksimalt 4 meters rørtræk fra udvendigt fjernvarmeskab til unit. Som udgangspunkt vil vi montere fjernvarmeunitten, hvor det eksisterende fyr/anlæg er monteret.
     
  2. Vi afdækker aftræk til det fri indvendigt i fyrrummet.
     
  3. Fjernvarmeunitten tilsluttes eksisterende varme- og brugsvandsinstallationer og sikkerhedsventilens overløb føres til gulvafløb i rummet, hvis der er et.

  4. Fjernvarmeunitten (og måleren) tilsluttes til eksisterende lovlig elforsyning. Vi monterer også en udeføler til temperaturmåling og eventuelt en antenne til fjernaflæsning af fjernvarmemåleren.

  5. Når fjernvarmeunitten er tilsluttet og indreguleret, vil vores repræsentant gennemgå installationen med dig.

  

Vi ser frem til at hjælpe dig med at få installeret din nye fjernvarmeunit.

 

//