Tidsplan i Nordbyen, Østbyen og Sydbyen mm.
Ifølge vores foreløbige tidsplan vil det første område kunne få fjernvarme allerede i 2024/25 – og den sidste i 2027/28.
Denne side vil blive opdateret, når der er nyt om tidsplanen.
Rækkefølge
Det er endnu ikke fastlagt i hvilken rækkefølge de 3 områder vil få fjernvarme.
Det afhænger af, om der kommer nok tilmeldinger. Når vi når 70% tilmeldte, igangsætter vi projektet.
Du kan derfor selv være med til at beslutte, om der skal fjernvarme til dit område ved at tilmelde dig snarest muligt.
Sådan får du fjernvarme
Start med at tilmelde dig
Udfyld tilmeldingsformularen, hvor du kan søge din adresse frem og tilmelde dig.
Ca. 3-6 måneder før anlægsarbejdet
Vi sørger for at kontakte dig via mail om et besøg. Besøget kan planlægges mellem kl. 8-14 og varer cirka 30 min.
Under besøget
Under besøget vil der blive drøftet, hvor fjernvarmeskabet skal stå, hvilken farve I ønsker (grå eller antracitgrå), hvor fjernvarmeunitten skal hænge og hvilke andre forhold vi skal tage hensyn til - samt tage billeder af det, inkl. jeres indkørsel eller hvor nu stikledningen skal graves ned.
Før opstart
Der vil blive opsat en infotavle med løbende informationer for jeres område/vej samt en forventet tidsplan, så I kan holde jer informeret omkring, hvad der sker i jeres område.
Efterfølgende vil der blive sendt en mail ud til jeg om, hvornår I kan søge ved til gasafkoblingspuljen.
Ca. 1-2 mdr. før gravearbejdet begynder
En VVS-installatør vil montere det udvendige fjernvarmeskab.
Ca. 14 dage før gravearbejdet begynder på jeres matrikel
I vil få en seddel i jeres postkasse, og det vil også komme op på infotavlen.
Når arbejdet er igang
Inden VVS-installatøren begynder at installere fjernvarmeunits inde hos jer, skal der være gravet fjernvarmerør ned til hele jeres område. VVS-installatøren kontakter jer telefonisk, når det er ved at være tid til at installere fjernvarmeunitten.
Efter installation af fjernvarme
Når det hele er færdigt, får I en ny mail fra Hedensted Fjernvarme om et nyt besøg. Besøget omhandler om Hedensted Fjernvarme er tilfreds med udførslen.